I godt ejendomsselskab
Kilder: odswiki.dk og hilsenfraodsherred.dk
I 1855 indretter Søren Rasmussen gæstgiveri i den daværende bygning på grunden.
Gæstgiveriet overtages af hr. Grandjean, der i 1881 udvider med en værelsesbygning, det nuværende baghus til matr.nr. 19b.
Fra 1890 hed hotellet "Windeløvs Hotel" - Hans Windeløv og hustru Anna samt deres søn Ejner Windeløv drev Windeløvs Hotel fra 1890‐1912.
Ejner Windeløv var en af i alt 1.517 personer, som druknede, da Titanic den 15. april 1912 kl. 2.20 sank i Atlanterhavet.
Windeløv afhændede hotellet i 1912, hvorefter de nye ejere omdøbte til Hotel Phønix.
Taget er med tegl med let opskalkning ved tagfod. Bygningerne har i alt 10 skorstene. I tagfladerne på forhus, er med indretningen af værelser, her isat adskillige ovenlysvinduer.
Hotel Phønix blev 1960´erne drevet af Bror Harry Olsen.
Han havde hotellet indtil 1964 hvor Alfred Ørndorf tager over – det var i øvrigt ham der i 1965 indrettede ”Den gamle Stald” bagerst i gården med bar med bowlingbaner, spilleautomater og jukebox.
- denne bygning brændte ned den 21. februar 1976, og aldrig blev genopbygget. (det var oprindelig en længe, som blev brugt som heste- og rejsestald).
I 1988 blev ejendommen total ombygget til udlejningsejendom med 10 lejligheder og med diskotek i bagbygningen.
Ombygningen modtog i 1988 "Påskønnelse af smukt udført renovering" fra Nykøbing/Rørvig Kommune.
I 2016 blev ejendommen købt af John Munch fra Aurora Ejendomme ApS med fortsat udlejning for øje.
Ejendommen består nu af:
- 12 boliger/lejligheder i varierende størrelser.
- 3 erhvervslejemål, der pt. udlejes til:
- Sushi-restaurant.
- Café.
- Bokse- / fitnessklub.
2018 KUNST i passagen i Algade 41:
Ved en byfornyelse i 2018 har Odsherreds kommune taget initiativ til, at ni kunstnere har skabt nye kunstværker, der kobler bybilledet med geoparkens temaer; landskab og geologi, kunst, kulturhistorie og fødevarer.
Algade 41: Billedkunstner Eva Carstensen har skabt en blå-lilla træudskæring i loftet i porten/passagen. Kunstværket refererer til den omfattende sandflugt, der dominerede det nordlige Odsherred i middelalderen. Titlen er "Båndet".
Aurora Ejendomme ApS v/John Munch CVR 38046381
Copyright @ All Rights Reserved